Tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner i 2015
Der kan blandt andet søges tilskud til hegn og drikkevandsforsyning. Ansøgningsrunden er åben til den 16. juni 2015.
Sideindhold
Formål
Formålet med ordningen er at fremme afgræsning af lysåbne arealer og derigennem at sikre eller forbedre naturværdien.
Allerede på ansøgningstidspunktet skal det sandsynliggøres, at projektet vil være med til at understøtte formålet.
Hvem kan søge om tilskud?
Ejere eller forpagtere, der har indberettet randzoner i Fællesskemaet i 2015. Kommuner må ikke være ansøger.
Der kan søges til græs- og naturarealer både i og udenfor Natura 2000, blot ejer har indberettet randzoner for 2015. Randzonerne skal ikke nødvendigvis indgå som en del af projektarealet.
Ansøgningsfrist
Ansøgning skal indsendes senest den 16. juni 2015.
Prioritering
Der er afsat 15 mio. kr. Hvis der indkommer flere ansøgninger, end der er midler til, prioriteres efter højeste HNV-værdi. Herefter prioriteres efter størrelse, hvor et større projektområde går forud for et mindre.
Betingelser
Projekterne skal være græsningsprojekter på bedrifter med randzoner. Projektet kan omfatte etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning. Projekterne skal mindst omfatte etablering af hegn eller drikkevandsforsyning på græs- og naturarealer.
Arealerne skal ligge som græs- eller naturarealer i projektperioden.
Projektperioden er som udgangspunkt 2 år.
Kombination med andre tilskud
Tilskuddet kan kombineres med tilskud til f.eks. Grundbetaling og Pleje af græs- og naturarealer, hvis betingelserne i disse ordninger kan opfyldes. Tilskuddet kan derimod ikke kombineres med projektordningerne i Natura 2000 vedr. f.eks. tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning, samt projekter gennemført via LIFE + projektordningen.
Tilskudsberettigede udgifter
- Køb af nye materialer.
- Anlægsarbejde vedrørende etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfold og elforsyning. Udgifternes rimelighedMan kan kun få tilskud til det billigste tilbud. Man må gerne vælge det dyre tilbud, men det er det billigste, som tilskuddet bliver beregnet ud fra.100 pct., hvis det billigste tilbud er valgt.Hvis der er behov for ændringer i projektet, kan der søges om ændringer vedr. forlængelse af projektperioden, ændringer i projektindhold, ændringer i budgettet og overdragelse af tilsagnet. Ved fuldt oplyste ansøgninger forventer NaturErhvervstyrelsen at kunne meddele svar på 90 pct. af ansøgningerne inden for 3 måneder fra ansøgningsfristen. Når projektet er gennemført, skal der indsendes en slutrapport, før tilskuddet kan udbetales. Det er et krav i EU-reglerne, at man skal oplyse offentligheden om projekter, der finansieres under Landdistriktsprogrammet, bl.a. ved opsætning af skilt eller plakat. Læs mere i Vejledningen og på NaturErhvervstyrelsens side om Offentliggørelse – krav til information om tilskud.Projektet skal opretholdes i mindst tre år fra datoen for slutudbetaling, dog mindst fem år fra tilsagnsdatoen.Vejledning om tilskud til græsningsprojekter på bedrifter med randzoner, 2015
- Græsningsprojekter på bedrifter med randzoner, NaturErhvervstyrelsen
- Læs mere
- Projektets opretholdelse
- Skiltning
- Indsendelse af slutrapport
- Sagsbehandlingstid
- Ændringer i tilsagnet
- Tilskuddets størrelse
- Der skal medsendes to direkte sammenlignelige tilbud der viser, at prisen svarer til markedspris for den pågældende vare eller ydelse.
- Udgifter til udarbejdelse af ansøgning eller eget arbejde er ikke tilskudsberettiget. Der er ikke tilskud til konsulentbistand under denne ordning.