Ondartet klovsyge

Af Dyrlæge Randi Worm

Siden 2009, hvor vi første gang arbejdede med behandling af får mod ondartet klovsyge, har bestræbelserne på at finde den rigtige model til behandling og udryddelse i Danmark ikke stået stille.

Vi har en test, der viser om bakterien er i klovspalten. Som det er nu, tager vi uanset besætningsstørrelse prøver af mindst 8 får på alle fire ben. Pindene fordeles i to glas, sendes til Veterinærinstituttet til undersøgelse. Dyrlægen er garanten for at prøverne udtages korrekt og er dækkende for besætningens får. Hvis fårene altid går opdelt i grupper, kan det være nødvendigt at tage flere prøver.

Vi ved nu, at det kan lade sig gøre at behandle en besætning og holde den fri. Behandlingen består i antibiotikabehandling af alle dyr på én gang. Det antibiotika, Zactran, som vi har benyttet, regner vi med har virkning i 14 dage, derfor kan klovsyge bakterien ikke overleve behandlingen. Men kommer der f.eks. lam i løbet af de 14 dage, er det nødvendigt at behandle lammet omgående for at sikre behandlingens effekt, da bakterien ellers vil opformere sig i klovspalten på de nyfødte lam.

Dyrskuerne har i år de fleste steder regler for, at besætningen skal have en klovsygetest, der viser, at besætningen er fri. Den må tidligst tages 30 dage efter, at dyrene har fået fodbad, og der må ikke have været symptomer det sidste år. Laboratoriesvaret ledsages af en ejererklæring, så ejeren er forpligtiget på de oplysninger, der gives. Det er naturligvis også vigtigt, at dyrene ikke har haft kontakt til får af ukendt status eller smittede får, efter prøven er udtaget.

På Roskilde dyrskue holdes fårene helt adskilt fra kreaturerne, da kreaturer kan være bærere af bakterien, mens de jyske skuer har valgt ”at tage chancen”, så fårene benytter de samme ringfaciliteter som kreaturerne. Det har de valgt specielt for at få den fine oplevelse af ærespræmiebedømmelse og udlevering af ærespræmierne. Der vil derfor være en risiko for smitte på dyrskuerne i Jylland.

På den sidste dag under Roskilde dyrskue tager Inga Stamphøj prøver af de udstillede får, så vi ved, om der har været smitte trods prøver på dyrskuet. Et godt og spændende tiltag, der kan øge vores viden.

Hvad ved vi endnu ikke?

Kreaturerne kan bære en infektion med klovsygebakterien. Hvor stor risiko er der for gensmitte af fårene med samme græsgang, og hvor længe skal der gå efter sanering, før man kan have besætningens kreaturer og får til at gå sammen?

Er prøver af i alt 8 får tilstrækkeligt i alle tilfælde? Hvis prøverne udtages på en varm og fugtig dag, ved vi bakterien har bedre livsbetingelser end på en dag efter en lang tørkeperiode. Finder vi altid bakterien?

Endelig er der en klovsygdom CODD, der kan vanskeliggøre behandlingen for ondartet klovsyge i besætningerne. Hvor stor betydning det har, ved vi endnu ikke. CODD findes sandsynligvis ikke i så mange besætninger i Danmark, men udbredelsen er ukendt.

Smittebeskyttelse

Ved indkøb af dyr til din besætning, bør du sikre dig, at sælger er fri for klovsyge. Er der ikke taget prøver i sælgers besætning, bør dyrene sættes i karantæne og prøves, før de får kontakt til besætningens dyr.

Selvom der er mange spørgsmål, er det et stort velfærdsmæssigt fremskridt for fårene i Danmark, at de ikke behøver at have ondt i klovene. En af de sanerede besætninger beskriver, at fårene går meget mere og gerne på grusveje, hvor de tidligere vægrede sig for at gå, ligesom besætningens væddere begyndte at slås kort tid efter behandling – nu lå de ikke bare mellem ædeperioderne.